Covid-19

1. februar 2022

Alle restriktioner er ophørt. Der er således ingen krav om mundbind, Corona test eller Corona pas.
Men vi holder selvfølgelig fortsat afstand, spritter af og viser alment fornuftige hensyn mhp. at begrænse spredning Corona såvel almindelige vinterforkølelser osv.
___________________________________________________

1. september – alle Covid-19 restriktioner ophørt.

1. august – døgnåbent igen
Vi skal nu kun udføre stikprøve kontrol af corona pas, og har derfor døgnåbent igen.

Seneste nyt (10. juni 2021)
Her er et overblik over hvilke lempelser der fra myndighedernes side er planlagt over den kommende tid.



5. maj 2021 OBS! Husk at du finder svar på hyppigt stillede spørgsmål her www.fairfit.dk/faq
KÆRE MEDLEM SÅ ER DET NU!

ER DU KLAR TIL AT SVEDE, FOR NU SKAL DER TRÆNES. VI SPRINGER UD OG ÅBNER IGEN.

6-pack er ikke længere bare øl fra tanken.

På mandag den 10. maj skyder vi vores Fair Fitness centre i gang, og vi glæder os til at tage imod dig igen. Nu skal du fra Coronaform til topform.
Vi glæder os til at du slider på vores maskiner, så vores vedligeholdelsesteam skal på overarbejde.

Vedr. coronapas:
Da vi har oplevet lidt forvirring og misforståelser i brugen af den digitale løsning, vil vi i starten føre fuld manuel paskontrol i centrene. Vi beder jer derfor undlade at indsende jeres pas digitalt. I mellemtiden arbejder vi videre på at optimere den digitale løsning, og kæmper videre for at kravet om bemanding frafaldes, så vi kan få vores digitale løsning i spil, og vende tilbage til vores normale åbningstider. Og I som er fritaget beder vi ligeledes undlade at indsende orientering derom.
OBS! Det er pr. 1. juli gjort lovpligtigt at man skal dokumentere, at man er fritaget for coronapas, og vi skal derfor forlange dokumentationen fremvist for at du kan komme ind og træne. Dokumentationen vil blive udleveret af din kommunes borgerservicecenter på baggrund af en tro- og loveerklæring, hvor du skriver under på at have en gyldig sundhedsfaglig grund til undtagelse. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en specificeret liste over de sundhedsfaglige årsager, som er gyldig grund for undtagelse.
Se listen ved at klikke her

Vi har brug for starthjælp og jeres fleksibilitet. Loven siger lige nu, at alle centre skal bemandes i hele åbningstiden. Det er vi ved at fikse, derfor er vores åbningstider ikke så lange her i starten – åbningtider offentliggøres på Facebook samt på www.fairfit.dk snarest.

Vi aktiverer alle jer dejlige medlemmer igen. Det afgørende er, at I kommer i gang, og får gang i den.

Vi glæder os til at se glade flade maver, spændte muskler samt mange dejlige mennesker i centrene.

Vel mødt – husk at coronapas giver træningspas.

Mikas (Kurt) Feldborg
Johan Pedersen
Michael Hornskov

4. maj 2021
Regeringen har i dag offentliggjort en ny genåbningsaftale. Vi er i fuld sving med at opnå kendskab til hvad denne aftale betyder for udsigterne til, at vi igen kan åbne vores centre. Opdatering følger lige så snart vi ved mere.

22. marts 2021
Af regeringens seneste udmelding (rammeaftale om plan for genåbning af Danmark) lyder at genåbning af fitness centre er udskudt til Maj måned. Sandsynligvis den 6. maj, alternativt den 21. maj – teksten er desværre ikke konkret og entydig på dette.

24. februar 2021
Regeringen har dags dato forlænget nedlukningen frem til 6. april 2021.

28. januar 2021

Regeringen har dags dato forlænget nedlukningen frem til 28. februar 2021.

14. Januar 2021

Regeringen har dags dato forlænget nedlukningen frem til 7. februar 2021.

29. december 2020

Regeringen har dags dato forlænget nedlukningen frem til 17. januar 2021.

10. december 2020

Fair Fitness lukker midlertidigt fredag den 11. december kl. 12.

Som meldt ud på regeringens pressemøde dags dato, så skal alle fitnesscentre på Sjælland lukke fra i morgen til og med den 3. januar 2021. Det gælder derfor samtlige Fair Fitness centre.

Dit medlemskab fortsætter uændret, men vi opkræver ikke betalinger igen, før dit center igen er åbent. I forhold til allerede betalt medlemskab for resten af december vil vi, ligesom sidst, lave et modregningslink, således at de, der måtte ønske det, får modregnet for meget betalt medlemskab for december i en senere betaling.

Vi holder jer løbende opdateret på Facebook og her på siden.

God jul og godt nytår – Vi ses i det nye år.


Regler for brug af mundbind gældende fra 29. oktober 2020
Man skal have mundbind på når man ankommer og går i omklædningen.
Når man går ud af omklædningsrummet i sit idrætstøj for at træne, skal man ikke have mundbind på. Man skal heller ikke have mundbind på imellem maskinerne.
Når man forlader omklædningsrummet efter sin træning, skal man igen have mundbind på.

Der må fortsat være op til 50 personer i centeret.
Almindeligt ophold og selvtræning i et fitness center betragtes ikke som ét arrangement, og er derfor ikke underlagt det nye forsamlingsloft.

OPDATERING! Vores centre er genåbnet pr. 8. juni 2020.

Som foreskrevet af regeringen har vi, sammen med mange andre virksomheder, været pålagt lukning fra 18. marts i kampen mod COVID-19.

Alle kontingentopkrævninger er pr. 29. marts 2020 suspenderet indtil vi genåbnede.

I den forbindelse vil vi sige jer, vores kære Fair Fitness medlemmer, et kæmpe tak for opbakning. Vi er meget glade for jeres støtte i denne coronakrise.
Og JA, det er også en økonomisk krise for vores lille virksomhed og jeres lokale fitnesstilbud.

Vi ønsker jer alle et godt helbred og forbereder os på at komme stærkt tilbage, når vi må åbne igen.

Vi skal stå denne tid igennem sammen, så vi er i god form på den anden side af coronakrisen.

Mange hilsner til jer alle
Mikas (Kurt) Feldborg
Johan Pedersen
Michael Hornskov